Musikken

 

kl 12.00 – Lisbjerg Bigband

Lisbjerg Bigband spiller “rigtig” bigband musik – det er både swing, rock, funk og latin…. mest swing…

De består af en god blanding af mænd og kvinder i alle aldre. Nogle har aldrig tidligere dyrket sammenspillet, andre har spillet på højt niveau og atter andre har børstet støvet af instrumenterne og fået lyst til at spille igen.

kl 13.30 – Sko & Torp

Mange af os har været med fra starten i 1990, hvor Sko/Torp nærmest dukkede op ud af ingenting med albummet On A Long Lonely Night, der med et salg på mere end 200.000 eksemplarer satte rekord som det bedst solgte danske debutalbum.

Sko/Torp var et af 1990’ernes absolut største danske orkestre – blandt andet fordi radioerne ikke kunne slippe orkestrets vellyd. Det, som det hele handler om for Sko/Torp, er det organiske og gennemarbejdede. 

Derfor er debutens sange uopslidelige og står lige så flot i dag som dengang. “Get Ready”, “Loser’s Game “og ikke mindst titelsangen “On A Long Lonely Night” er skrevet ind i den danske musikhistorie.

kl 15.00 – BamseMadsen

Det er Helge Stolberg Madsen og hustruen Lene, der står bag musikeren BamseMadsen, der er kendt som campingfatter på Egtved Camping.

Her var gæsterne så begejstrede for hans musik, at BamseMadsen hurtigt blev kendt som en dygtig musiker og sanger. Helge synger og lyder som Bamse, og mange mener også, at han ligner ham!

Helge plejer at sige, at “ der var kun ‘en Bamse” og da vi jo af gode grunde ikke længere kan få originalen, sætter han en stor ære i at komme “så tæt på” som det er muligt.

kl 16.30 – One Cent Village

One Cent Village – det lyder lidt som en selvdød spøgelsesby langt ude på en Lucky Luke prærie. Men selvom gruppens fem medlemmer for længst har lagt teenageårene bag sig, er de hverken hel- eller halvdøde. 

De spiller musik lånt fra Tom Petty, John Hiatt, John Mellencamp, REM, Neil Young m.fl. Men mixer det op med numre hentet på hylderne hos fx Kinks, Robert Cray, Coldplay – ja selv Bee Gees, hvis de bliver presset. 

kl 18.00 – Sleeping Dogs

Sleeping Dogs er fra Aarhus, men befinder sig musikalsk i grænselandet mellem amerikansk, sumpet sydstatsrock, skæv country, alternativ blues og rock – primært nordamerikansk.

Sleeping Dogs spiller egne fortolkninger af perler fra tiden og datidens lydbilleder. Kort fortalt; masser af sublim musik– nyt, såvel som gammelt – opført i klassisk rockformation; sang/guitar, guitar, bas og trommer!

kl 19.30 – Howling Coyote

Howling Coyote er et Rockband med tryk på ordet Rock! Med fødderne dybt plantet i Dark Country/Rock genren, spiller de både egne og kendte numre. Stilen er den hårde, men melodiøse rock. Rivalsons, Clutch, ZZ Top er nogle af de bands, som Coyoterne spiller og hyler med stor begejstring! 

kl 21.00 – Lizzy iz Dizzy

Mine damer og herrer, det er blevet tid til at lyne læderjakken op, strække armene i vejret og lade kroppen fylde med rock i verdensklasse.

Med engagement, energi og respekt vil de føre jer igennem nogle af dansk rocks største klassikere som f.eks. Waterline, Silverflame og 1107 PM samt dele af det nyere materiale. f.eks; I would if i could but i can’t og Made to believe.

Tre mænd fra fyn, tre instrumenter og en fælles mission om at hylde Danmarks bedste rock band.

Velkommen til Lizzy Iz Dizzy

kl 22.30 – TurboLir

Vi er klar igen… og i år tager vi den HELT til slut!
Grundfør Festival 2026 bliver endnu engang rammen om Danmarks gladeste fest – og vi har æren af at lukke det hele ned med et brag!

Sidste gang kendte I os som Replika – nu hedder vi TurboLir. Samme solide mandskab – bare med endnu mere energi, lir og fest i blodet!

Vi glæder os helt afsindigt til at stå på scenen og give den gas sammen med jer – uden tvivl Danmarks gladeste publikum

Så bliv hængende til det sidste… det er dér, det går ALLER vildest for sig

Ret til ændringer forbeholdes.


Vores Sponsorvæg


Musik Sponsors


Large Sponsors


Medium Sponsors


Small Sponsors